8. juni har Alice Diops retssalsdrama “Saint Omer” danmarkspremiere i biografer over hele landet. Alice Diops vandt Juryens Specialpris, Sølvløven, på sidste års Venedig Film Festival. Diops blev desuden som den første sorte kvinde i Frankrig indstillet til en Oscar.
Filmen er baseret på virkelige hændelser. Historien tager udgangspunkt i retssagen mod den senegalesiske Fabienne Kabou, som i 2016 i Frankrig blev anklaget for at have druknet sin 1-årige datter. I filmen Saint Omer genfortolker Alice Diops retssagen gennem de fiktive personer Rama og Laurence.
Rama er underviser og forfatter. Hun følger retssagen mod kvinden Laurence, som er anklaget for at have druknet sin datter. Rama håber at kunne indsamle materiale til en ny bog. Laurence står, som i virkelighedens verden, anklaget for at have druknet sin 1-årige datter. Laurence erkender at have druknet sin datter – men nægter sig samtidig skyldig. Laurence ser ikke sig selv som skyldig, hun taler i stedet om forbandelser, og håber selv at få en forklaring på sin datters død under retssagen. Som retssagen skrider frem, reflekterer Rama over sit eget liv.

Filmen handler også om Ramas og Laurences splittelse mellem deres afrikanske rødder og deres liv i Frankrig. Deres søgen efter en plads i Frankrig.
Udfaldet af retssagen udelades i filmen. Den slutter i stedet med en afslutningsmonolog af Laurences forsvarsadvokat, som henvender sig til kameraet og publikum.
Magasinet La FRANCE og Camera Film udlodder i samarbejde 3 x 2 fribilletter til filmen Saint Omer (gælder til de biografer, hvor filmen vises. Billetterne kan ikke ombyttes til andre film eller til kontanter). Alle der er tilmeldt La FRANCE’s nyhedsbrev tirsdag den 6. juni kl. 12, deltager i konkurrencen. Tilmeld dig nyhedsmail her: https://lafrance.nu/nyhedsmail/
Konkurrencen er nu afsluttet, og vi ønsker stort til lykke til Lisbeth, Noa og Anders. Vinderne har fået direkte kontakt.
Filmen vises i følgende danske biografer: Grand Teatret, København. Øst for Paradis, Aarhus. Valby Kino, Valby. Musikteatret, Albertslund. Park Teatret, Frederikssund. Biffen Nordkraft, Aalborg. Park Bio, København. Café Biografen, Odense. Nicolai Bio, Kolding. Frysehuset, Holbæk. Café Slotsbio, Hillerød. Sølledsted Bio, Søllested. Victoria Teatret, Sorø. Reprisen, Holte. Helios Teatret, Faaborg. Kino Ro’s Torv, Roskilde. Læs mere om filmen her: https://grandteatret.dk/film/saint-omer/