Senatet i Frankrig har besluttet at fremsætte et lovforslag, der forbyder brugen af inkluderende skrivning med det formål at ”beskytte det franske sprog mod de såkaldte inkluderende skriveafvigelser”. Det rapporterer avisen Le Parisien. Lovforslaget skal herefter behandles i parlamentets andet hus, Nationalforsamlingen, der har den endelige myndighed til at vedtage eller afvise lovforslag.
Inkluderende skrivning er en praksis, hvor man søger at inkludere begge køn i sproget, der jo på fransk har en væsentlig kønsdimension. Inkluderende skrivning praktiseres med forskellige tegn, f.eks. punktum (Tou.te.s les étudiant.e.s sont motivé.e.s), bindestreg (tou-te-s les chanteur-euse-s sont heureux-euses), parentes (tou(te)s les instituteur(trice)s sont charmant(e)s) eller skråstreg (tou/te/s les docteur/e/s sont exceptionel/le/s), og resulterer i nogle gange ret ulæselige tekster, hvilket er en af årsagerne til modstanden.
Senatets lovforslag, der blev vedtaget efter intense debatter og delte meninger mellem venstre- og højrefløjen, sigter mod at forhindre inkluderende skrivning i en bred vifte af dokumenter, herunder brugsanvisninger, kontrakter og juridiske tekster. Ifølge forslaget vil disse dokumenter blive anset for ugyldige, hvis inkluderende skrivning er anvendt.
Emnet er dybt splittende i Frankrig. Nogle ser et forbud som bevarende for den franske kulturarv og sprogets renhed, og fremhæver, at maskulin form er den neutrale form, mens andre ser det som et skridt tilbage i kampen for kønslig ligestilling. Macron støtter senatets beslutning.
Om loven vedtages eller ej, skal man nok stadig forvente at støde på inkluderende skrivning i det franske sprog.
