Og hvad drikker man så til den gode mad, når det skal være rigtig niçois? Ja, oppe hos os i bjergene bag Nice tapper vi blot det skønneste kildevand næsten direkte fra bjergets indre. Men når det gælder den gode franske vin, er der ikke noget at hente hos os. Ingen naboer med vinmarker, jorden er åbenbart ikke til det. Så skal vi bevæge os nogle bjerge længere mod vest.
GODT GEMT OPPE i bjergene bag Nice vest ligger Bellet-området. Turisterne finder sjældent herop, de foretrækker varmen – og larmen – nede i Nice eller søger til mere kendte områder i Côte d’Azurs bagland. Bellet ligger faktisk inden for Nices bygrænse og har et behageligt klima på den smalle bjergryg væk fra kystens fugtighed. Her er der udsigt til dalen med Varfloden mod vest og den lille Magnanflod mod øst, der skæres igennem af motorvejen. Op langs bjergsiderne breder vinmarkerne sig anlagt på stejle terrasser, og det er da især vinene området er kendt for. Det hører til blandt Frankrigs mindste vindistrikter, idet appelationen er på godt 50 ha, og vinstokkene er plantet i ca. 350 meters højde.
Det er formentlig et af Frankrigs ældste vindistrikter. De første vinmarker blev plantet af fønikerne, som også bragte oliven med sig til området. Nice-regionen blev først fransk i 1860, og området har derfor et stærkt italiensk præg. Det indebærer også at vinene ikke er i typisk provencestil. Vinene fra Bellet er sjældne og lidt dyre, da de findes i en beskeden mængde, og de koster ca. 25% mere end andre provencevine. Vinene er både dejlige og berømte, og priserne er ofte derefter. De sælges ikke mindst på de lokale restauranter og bliver hurtigt udsolgt.
Til de hvide vine anvendes Rolle, Roussanne, Clairette, Bourboulenc og Chardonnay. Rolle er i Bellet en drue der giver særlig fremragende vine, og flere af producenterne har derfor valgt at satse på den. Både de røde og hvide vine kan lagres op til 10 år – især er Bellets hvidvine nogle af Provences længstlevende. De røde og rosévine laves af de sydfranske druer Grenache og Cinsault plus ikke mindst Folle Noire (den tossede sorte), der er døbt sådan fordi dens høsttidspunkt er meget svært at forudsige fra år til år. Dertil kommer druen Braquet, der er opkaldt efter en gammel Nicefamilie.
VINENE FRA BELLET, der fik sin AOC-status i 1941, ses sjældent i udlandet. Skal de prøves må det ske lokalt, hvor byens bedste restauranter gerne sætter dem sammen med egnes delikatesser.
En anden mulighed er at følge den lokale vinrute rundt til markerne og gårdene – eller vinslottene, hvoraf de største er Château de Crémat og Château de Bellet. Producenterne tager gerne imod og sælger vin fra stalddøren.
Et problem er områdets nærhed til Nice, der har sendt jordpriserne på himmelflugt og fået luksusvillaer til at klatre op på bakketoppene.
