fbpx
En smule sne på Alpe d'Huez
En smule sne på Alpe d'Huez. Foto: Alekseystemmer, istockphoto
Nyt om Frankrig

Skiferie i det grønne

I skrivende stund er sneen endelig begyndt at falde i, men årets skisæson vil alligevel blive husket for billederne i december og januar af grønne pister og nøgne bjerge, hvor selv snekanoner intet kunne stille op mod de alt for høje temperaturer. Kun en struds kan ignorere, at skisportsindustrien står overfor store udfordringer på længere sigt. Fra 1960’erne til nu har snegrænsen allerede flyttet sig fra 1200 meter til 1500 meter, og den forventes endnu højere i fremtiden. Flere og flere skistationer satser allerede nu på at udvikle nye aktiviteter og andre publikumsmagneter, som f.eks. stjernerestauranter og er også gået i gang med at renovere og isolere den efterhånden aldrende boligpark for at spare vand og varme. 

Franske skiløbere opfordres til hvis muligt at tage toget op til pisterne, og der er også tænkt på de mange engelske turister med en direkte ski-ekspres fra London. Danske togentusiaster kan overveje fly til Génève eller Lyon og rejse videre med tog. Den betænksomme skiturist kan tjekke om skisportsstedet er udstyret med miljømærket Flocon Vert. 19 byer er foreløbig med på listen. Mærkatet er udviklet af foreningen Mountain Riders, hvoraf højeste niveau er tre grønne snefnug, som ingen desværre har opnået endnu. Mountain Riders organiserer også skraldeaktioner, hvor frivillige hvert år indsamler flere tons affald omkring skisportsstederne, mens foreningen Mountain Wilderness gør en stor indsats for at afmontere gamle og forladte skilifter. Se listen over skisteder på www.flocon-vert.org/stations-laureates/

 

Artiklen er kun for betalende abonnenter. Du kan tegne et abonnement lige her, eller logge ind herunder.