Mange drømmer om at blive ejer af et fransk slot. Simone Vendelbo gjorde alvor af drømmen, men er i dag tilbage i Danmark, en lang række erfaringer rigere. Dem deler hun her med La FRANCE’s læsere – for hvordan er det egentlig at være dansk slotsejer i Frankrig?
Af Jesper H. Andersen
Hvem har ikke siddet en mørk vinteraften og klikket rundt på salgannoncer for franske slotte. For undertegnede er det en ren tilståelsessag, men det er samtidig med bevidstheden om, at der er rigtig meget at undersøge og sætte sig ind i, hvis det en dag skulle komme så vidt, at man kunne skrabe sammen til købesummen.
Simone Vendelbo, yoga- og pilatesinstruktør og i dag 34 år, købte i 2021 sammen med sin daværende mand et fransk slot i Ariège syd for Toulouse. ’Daværende’ er et nøgleord, for parret gik fra hinanden kort tid efter, og med bruddet gik også de fælles drømme om en fremtid som slotsejere fløjten. Det er La FRANCE ikke det første medie, der får lov at fortælle om, men her på magasinet er vi også fagligt nysgerrige efter at få indblik i praktikken bag det at finde, købe og eje et fransk slot. Det er fokus for denne artikel.
At det var i Ariège, parret havnede, skyldtes ikke et særligt kendskab til denne region.
”Det skulle være Sydfrankrig på grund af vejret, selv om der er mange slotte til billigere penge i nord. Men vi ville sydpå,” fortæller Simone, da La FRANCE sætter hende stævne en sensommerdag midt i København.
”Ariège er relativt uudforsket af turister, og priserne er lavere end på rivieraen, hvor der heller ikke er ret mange slotte – og dem, der er, er meget dyrere.”
Derfor søgte de omkring Toulouse og længere mod øst i det gamle Languedoc. Transport derned var stadig vigtigt, så det skulle være i kørselsafstand fra Toulouse (hvor der er lufthavn, red.).
Fransk talte de ikke, men Simones forældres sommerhus ved rivieraen havde de ofte besøgt, så helt ukendt var landet ikke.
”Vi fik ideen under coronaen, hvor vi kedede os og fik lyst til at prøve noget andet. Vi havde set udsendelsen ’Han, hun og drømmeslottet’ og forelsket os i processen. Vi havde tidligere istandsat et hus i Silkeborg, og havde renovations-drive,” beretter Simone.
”Og så er vi fascinerede af gamle franske bygninger. De kan noget med arkitektur.”
Eventyret begyndte med at se på boligsider på nettet om aftenen, hvor vi søgte slotte til omkring 1 mio. euro med nok værelser der kunne sættes i stand til at man kunne lave retreats. Efter at have hygget med søgninger, tog de på inspirationstur for at se tre udvalgte slotte rundt om Toulouse.
”Det var vigtigt at komme ud og se det og få føling med områderne og forelske sig. Vi havde en favorit hjemmefra, men det viste sig at være i værre stand end vi troede. Det havde en kæmpe sætningsskade og ville kræve meget arbejde. Tag og store sætningsskader er kæmpe udgifter, så det var vigtigt, at de ting var i orden,” siger hun, og tilføjer, at der også er mange slotte, der er sat for meget i stand.
”Det var vigtigt for mig at finde noget med sjæl.”
Parret endte med at købe et af de andre tre, de havde udset sig – et slot på 800 kvm fordelt på to bygninger, den ene fra 1850 og den anden fra 1700-tallet. Dertil kom 10 hektarer jord.
”Vi havde ikke en helt fast budgetramme, for vi tænkte også på den lange bane. Vi endte med at give lidt mere end 1 mio. euro, fordi standen på det slot, vi fandt, var bedre,” fortæller Simone.
Finansieringen kom i stand ved salg af parrets hus i Danmark suppleret med et banklån i Spar Nord.
”Nykredit tilbyder realkreditlån, men kun hvis man køber på rivieraen. Havde vi gjort det, var vi også gået med et realkreditlån på grund af prisen.”
Fra første besigtigelse af slottet i maj var de fremme i slutningen af juli før skødet kunne underskrives. Overtagelsen fandt sted i oktober.
”Min far er i byggebranchen og var inde over. Han var med nede og købe slottet. Har man ingen erfaring med renovering, vil jeg anbefale, at man har en med,” lyder det fra Simone.

Den juridiske rådgivning fik de hos den danske advokat Ann-Sofie Juhl Kold Nielsen, der er specialist i franske bolighandler (og sponsorpartner på La FRANCE, red.).
Franske boliger kan være udbudt hos flere forskellige mæglere, men her havde mægleren eksklusivitet. Da Simones forældre havde erfaring med køb af fast ejendom i Frankrig, var de på forhånd klar over, at notaren også skal have en bid.
”Slottet var ikke fredet. Havde det været det, ville det have været mere besværligt, da der er meget bureaukrati omkring fredede bygninger,” fortæller Simone.
Til gengæld havde slottet nok jord til at SAFER (se info-boks i slutningen af artiklen, red.), som overvåger anvendelsen af landbrugsjord, skulle ind over.
”SAFER havde forkøbsret på grund af jorden, der fulgte med. De takkede nej, men stillede det krav, at vi skulle bo der på fuld tid og ikke bare anvende slottet som sommerhus. Da vi skulle sælge, skulle de igen adviseres, og et muligt salg gik i vasken på grund af boligpligten,” fortæller Simone.
Disse krav er medvirkende til, at det ofte tager nogle år at sælge et fransk slot, vurderer hun.
De nyslåede slotsejere havde ambitiøse planer for totalrenoveringen af slottet, med samtidig ville de gerne bo der i processen. Det gamle oliefyr blev udskiftet til varmepumpe, isoleringen blev forbedret og gulvet brækket og op, så der kunne indlægges gulvvarme i stueetagen.
”Det er selvfølgelig koldt om vinteren og dyrt at varme op, så det er vigtigt, at murene er forseglede. Til gengæld holder det sig også køligt om sommeren.”
Enkeltlagsvinduerne fik lov at blive – de hører med til slottes historie og var vigtige at bevare, fortæller Simone.
Simones far var nede og hjælpe, mens der blev sat lokale VVS’ere, elektrikere og murere i sving.
”Vi havde ingen projektleder på og klarede kommunikationen med håndværkerne med Google Translate. Byggematerialer fandt vi på det lokale byggemarked.”
I det hele taget var parret positivt overraskede over lokallivet i det område, de havde valgt at slå sig ned i.
”Vi troede det var ret øde, men fandt ud af, at der var hyggelige lokale markeder. De gamle ejere var briter som boede i Østrig og de var søde til at anbefale restauranter og markeder,” beretter Simone.
”Vi fik også nummeret på naboen, som kunne hjælpe med græsslåning og haven, når vi ikke var der. Det klædte ikke huset, hvis haven ikke var i orden. Poolen skulle også passes. Det var en større udgiftspost end vi havde troet.”
Med et slot og 10 hektarer land er der altid noget, der skal laves.
”Ens ferier går med at slå græs, beskære og feje blade,” lyder det fra Simone om en anden af de mindre positive overraskelser ved livet som slotsejer.

En tredje var indbrud, som de var ude for et par gange. Det er ikke unormalt når et stort hus står tomt, så det endte med, at parret installerede kamera-alarm med tilhørende app, der gav besked ved ubudne gæster.
Processen med at flytte til Frankrig gik relativt nemt – mange formaliteter kunne ordnes på nettet. Skatterådgivning søgte de hos advokaten. Der er blandt andet klare regler for, hvor meget man må opholde sig i Danmark som udlandsdansker.
”Den største udfordring var at sætte virksomhed op. Vi begyndte at undersøge det, men det var tungt, så det valgte vi ikke at gøre.”
Planerne for et yoga-retreat nåede heller ikke at blive realiseret, før parret splittede op kort efter overtagelsen af slottet. Derfor var det hendes forældre der endte med at hjælpe med at færdiggøre istandsættelsen, så slottet kunne sættes til salg igen.
Tilbage i Danmark, tæt på sine forældre og dyrekøbte erfaringer rigere, har Simone ikke opgivet drømmen om heksagonen. Til det næste eventyr, som allerede summer i baghovedet, kigger hun på rivieraen i nærheden af Nice og Cannes – tæt på lufthavnen.
”Jeg kommer til at købe noget i Frankrig igen, men ikke i den størrelsesorden,” slutter hun.
Simones råd til huskøbere i Frankrig
Tænk over, hvad drømmen er. Hvor vigtigt er området? Hvilken type hus ønsker man sig? Hvor meget af året vil man bruge dernede?
Man skal være ærlig over for sig selv omkring hvad det vil kræve at bygge op, også af mental energi.
Boligsøge-sider
Simone anbefaler at søge bolig på:
proprietes.lefigaro.fr
Lux-residence.com
Om SAFER
SAFER står for Société d’Aménagement Foncier et d’Établissement Rural – et fransk offentligt kontrolleret organ, der fører tilsyn med køb og salg af landbrugs- og landområder.
Når du køber en ejendom i Frankrig med jord til – også selv om det blot er park, eng eller skov – skal SAFER altid orienteres. De har nemlig forkøbsret (droit de préemption) til at overtage handlen, hvis de vurderer, at ejendommen bør bruges til landbrugs-, natur- eller lokal udvikling i stedet for privat brug.
I praksis betyder det, at:
· notaren indberetter salget til den regionale SAFER
· SAFER typisk har to måneder til at beslutte, om de vil købe ejendommen selv
· hvis de siger nej, kan handlen gennemføres som planlagt – men ofte med visse betingelser, f.eks. at køberen skal bo fast på stedet eller bevare arealet som landbrugsjord.
Formålet er at beskytte det franske landskab mod spekulation og sikre, at jorden bruges aktivt og bæredygtigt. Er der jord med i et ejendomskøb, bør du derfor altid spørge notaren, om SAFER skal høres, og regne med ekstra tid i processen.


















