Naturoplevelser med madkuv er muligvis en fransk opfindelse. I hvert fald skulle ordet picnic være en angloficering af det franske pique-nique.
At sætte sig til et veldækket bord og i fulde drag nyde maden i timevis, det ligger vel nærmest i franskmandens DNA. Også for skovturmadens vedkommende, stilles der ofte store krav. Når det gælder en picnic, sætter en fransk familie sig gerne i nærheden af bilen, og det er meget forståeligt. For uanset om det er ved stranden, under overværelse af Tour de France eller ude i skoven – så hiver de stole og borde frem efterfulgt af kasser, dåser og fade med de bedste hjemmelavede herligheder. Vin og kaffe, glas og kopper mangler selvfølgelig heller ikke. Ofte har vi andre i hvert fald set misundeligt til, når vi selv sad med vores kedelige madpakke og en flaske lunken vand.
Faktisk gjorde man engang lige så meget ud af skovturen herhjemme, som den danske maler Hans Andersen Brendekilde (1857-1942) illustrerede i sit maleri fra 1897 “En Skovtur ved Odense Å”.
Men stop nu lige, for denne beskrivelse af en fransk picnic er alligevel ikke helt rigtig – og i hvert fald ganske unuanceret. For naturligvis – og det har jeg også overværet adskillige gange – bevæger franskmændene sig lige så gerne ud på lange vandreture i bjergene uden at medbringe stole, borde og fade med mad. Men så sørger de i det mindste for, at ost, brød og pølse er helt frisk og specielt udvalgt hos lokale handlende eller købt på de gårde, man nu kommer forbi.
VERDENS STØRSTE PICNIC blev arrangeret i Frankrig i forbindelse med årtusindskiftet, og det skete naturligvis på landets vigtigste dag. På nationaldagen 14. juli 2000 blev duge spredt over Frankrigs parker, skove og marker – en hel nation på picnic.
Selve ordet picnic, i betydningen medbragt mad i det fri, opstod formentlig i Frankrig i slutningen af 1600-tallet. I en udgave af Gilles Ménage’s ordbog “Dictionnaire etymologique de la langue françoise” fra 1694 nævnes ordet pique-nique for første gang. Her beskriver forfatteren det som en fashionabel middag, hvor hver deltager bidrager med sin del.
Pique-nique er altså et gammelt ord for sammenskudsgilde, eller måske snarere sammenskudsmåltid. Deltagerne udvælger sig på forhånd en mindre ret, tager den med ud i naturen og laver en udendørsbuffet på et tæppe eller et medbragt bord.
Det var overklassen, der først dyrkede picnic’er af den simple grund, at de var de eneste der havde råd til at fordrive tiden uden at præstere noget produktivt. Influeret af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau (1712-78) valfartede grever og grevinder, baroner og baronesser ud i naturen. Ifølge Rousseau repræsenterede naturen det ægte og oprindelige, kort og godt det naturlige i modsætning til civilisationens konstruerede, menneskeskabte kunstighed.
FREM TIL industrialiseringens begyndelse var picnickulturen forbeholdt overklassen. Ganske vist spiste landarbejderne deres madpakker ude i kornmarkerne i løbet af den hårde arbejdsdag, men det blev ikke defineret som picnic. De ville formentlig hellere have spist deres mad indendøre.
Efter produktionssamfundet, hvor man havde taget naturen for givet, fordi man bogstavelig talt levede og arbejdede i den, kom forbrugersamfundet. Borgerskabet i storbyerne kopierede overklassen og romantiserede naturen. Naturoplevelsen udvikledes til forbrug, og landskabet blev en udsigt, et kort eller et maleri, som kunne nydes udendørs. Naturen kunne også betragtes i storbyens kunstsaloner, hvor landskabsmalerierne var højeste mode.
Det var i den periode maleren Claude Monet (1840-1926) flyttede til Giverny, hvor han anlagde sin egen picnicpark og hentede inspiration, mest til sine kendte åkandemalerier, men blandt andet også til at male “Frokost i det grønne”. Selv spiste han gerne ude i naturen, lækkerierne blev pakket ned i picnickurven og fragtet rundt i den maleriske park, ofte sammen med stole og et bord til at anrette maden på.
Titlen “Frokost i det grønne” blev nærmest datidens kliché. Impressionisten Édouard Manet (1832-83) gav sin picnicversion samme titel, mens franskmanden James Tissot (1836-1902), der var flyttet til England, kaldte sit maleri “Holyday”, hvor personerne repræsenterende overklassen nyder et delikat søndagsmåltid under kastanjekronerne ved flodbredden. Den overdådige picnic, som man kender den fra 1700- og 1800-tallet, har i dag lidt af en renæssance. Du kan i hvert fald købe velassorterede picnickurve, der koster flere tusind kroner.
En ny trend er også, at picnicsæsonen er blevet udvidet, for den er ikke kun forbeholdt de varme forårs- og sommerdage. Efterår og vinter med høj himmel og klar luft er lige så oplagt til picnic.
Maden behøver heller ikke at være af den mest avancerede slags. Det bedste ved picnicen er samværet med andre og at maden smager bedre under åben himmel.
FOR I DET MINDSTE at få en fornemmelse af fransk skovtur, så tog vi her på redaktionen fat i originale franske opskrifter, versionerede dem til det danske fødevareudbud og fik et par dage til at gå med at forberede en større udendørs madoplevelse. Inden vi derfor vil anbefale at gå i gang, må vi også udsende advarslen om, at forberedelserne til den gode mad tager tid. Men alt arbejdet er bestemt umagen værd.
Det er selvfølgelig en ganske håbløs opgave på en feriedag i en dansk park både at stable et stort måltid på benene og slæbe det med rundt gennem hele byen – for ikke at tale om i bus og metro. Derfor tog vi bilen til en passende park – men kunne naturligvis også have taget ud i den grønne skov. Eller for den sags skyld have hygget os hjemme i haven – når vi nu er så heldige at være i besiddelse af en sådan.
Menuen til vores fransk/danske skovtur består af ni retter, og opskrifterne er beregnet til seks personer. Men der blev nu rigeligt tilovers, så retterne kom på bordet igen om aftenen.
Forretten – amuse bouche – består i en dip af ærtepuré med franske kartofler eller andre chips. Så følger fisken, der er udhulede æbler med frisk makrel. Derefter følger i selvvalgt rækkefølge olivenbrød med tun, quiche med gedeost, indbagt kyllingepaté, omelet i tern, grillet kyllingebryst og som dessert jordbær-tiramisu og citronkage. Alt sammen pænt serveret på medbragte fade, vi havde jo sat bilen lige rundt om hjørnet. En kølig, liflig vin rosé til at skylle ned med og en afslutning med en stærk kop kaffe fra termokanden fuldender måltidet.
Se opskrifterne til temaet her:
