Folk flytter til Toulouse i stor stil, og har gjort det i mange år. Den occitanske hovedstad med det milde klima, den charmerende bymidte, gode mad og høje livskvalitet charmerer. Og så er det til at finde arbejde.
Toulouse er en charmør. Den er kendt viden om som den lyserøde by, fordi mange af de gamle huse i bymidten er opført i røde mursten, som vi også kender det herhjemmefra. Før i tiden tørret i solen, siden brændt i ovn. Det ser man ikke så mange steder i Frankrig, og da slet ikke så langt sydpå og så konsekvent anvendt. Som dansker føler man sig derfor hurtigt hjemme, når man flanerer rundt i de smukke gader og glæder sig over, at de ikke også har importeret det danske klima. Det kan mærkes, at vi er i syden, blot et par timer i bil nord for Pyrenæerne, og halvanden til Middelhavskysten.
Men Toulouse-området er også tiltrækkende i en meget mere absolut og objektiv forstand. Over de sidste 50 år er befolkningen fordoblet, og befolkningstilvæksten har været tiltagende de sidste årtier. Det skyldes dels, at der fødes flere end der dør, men det skyldes også en solid nettotilflytning udefra, både fra andre steder i Frankrig og fra udlandet. Det er simpelthen et byområde i stabil høj befolkningstilvækst. Over 200.000 flere indbyggere er kommet siden 2008, svarende til at hele Odense var flyttet derned. I snit vælger over 1600 udlændinge om året områ-det til. I Frankrig oplever kun Bordeaux en højere procentuel befolkningstilvækst.
Det har jeg sat mig for at dykke ned i – for hvorfor er det så tiltrækkende at bo i Toulouse? Vi lever jo i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved de slagne veje, og vælger at flytte tilværelsen hele år eller endda halve liv andre steder hen. Skal Toulouse måske med på listen over steder der overvejes, når man næste gang sidder en mørk efterårsaften i skærmens skær, med regnen trommende mod ruden, og tænker at “nu skal det være slut med danske vintre”?
Jeg har talt med fire Toulouse-tilflyttere – en dansker, en pariser, en belgier og en canadier – og deres vidnesbyrd får du i denne artikel. Spørgsmålene der brændte på var selvfølgelig hvorfor, valget var faldet på Toulouse. Hvordan er mulighederne for at opbygge sig en tilværelse og en dagligdag med alt, hvad dertil hører: Et arbejde, gode venner, god mad, godt klima og gode muligheder for oplevelser i weekender og de kortere ferier.
BEVÆGER MAN SIG rundt i de hyggelige gader i den centrale del af byen en dag, hvor solen sender sin varme ned over tegltagene, og cafeer og restauranter strækker sig langt ud på fortovet, og hvor byens pladser er tæt pakket med folk der hygger sig, får man hurtigt lyst til at indskrive sig i statistikkerne. Bymidten er ikke større end at man kan komme rundt til fods.
Man spiser godt. Der er et rigt udvalg af restauranter og mindst lige så meget international som fransk cuisine. Også hjemme hos sig selv kan man spise godt, hvis man har besøgt et af byens markeder, f.eks. det berømte Saint-Aubin marked hver søndag formiddag i bydelen af samme navn, hvor de friskeste madvarer langes over boderne, eller det indendørs Victor Hugo-marked med restauranter på førstesalen. Eller har været forbi den lokale bager og sikret sig en statsstøttet friskbagt baguette til €1,20.
Aften- og nattelivet er livligt, hvilket ikke mindst skyldes den høje andel af studerende i byen. Det er en ung by, og halvdelen af tilflytterne er mellem 15 og 29 år.
Fritiden kan man let fylde op. Hvis ikke med museer og alle de kulturelle aktiviteter, der foregår i byen, så med udflugter ud ad byen. Mulighederne besynges af alle, man møder.
Også økonomisk og jobmæssigt er Toulouse en attraktiv by. Byen er europæisk centrum for luftog rumfart. Inden for flyindustrien er især Airbus-fabrikkerne og alle dens underleverandører en af de tunge motorer. Der er ligeledes mange muligheder for den jobsøgende inden for kemisk industri og IT, men også bankvæsen og forsikring er vigtige sektorer, og dertil kommer en livlig detailhandel i bymidten. Turismen er betydelig, men det er især erhvervsturisme som f.eks. konferencer. Der er kun omkring en million almindelige turister der besøger byen om året, og selv om tallet er i stigning, er det under 20% af hvad der besøger København. Det mærker man på en positiv måde, når man bevæger sig rundt i byen.
DER ER ET SÆRLIGT paradoks, der indrammer noget meget centralt ved Toulouse, og som skinner tydeligt igennem da jeg møder belgiske Natasja Devos og hendes kæreste, canadiske Danil Hiridjee, på en hyggelig fortovscafé en de forårsdage, hvor vejret i Toulouse ikke arter sig helt så pænt som det burde.
”Alt er meget tæt på. Bjergene, Middelhavet, departementet Gers. Det er en meget stor positiv ting ved Toulouse,” fortæller Danil Hiridjee.
Listen over positive ting ved Toulouse og omegn er lang, er parret enige om, og det skal vi høre mere om senere. Men godt inde i snakken vi kommer ind på de negative ting ved Toulouse, lyder det fra Natasja Devos:
”Alt er langt væk. Paris er fem timer i tog. Bjergene er to timer væk. Atlanterhavet er tre timer væk.”
Umiddelbart modstridende udsagn, men begge er sande. Toulouse er tæt på og langt fra alt. Midt i det hele og midt i ingenting på én og samme tid.
Statistik om befolkningen
Den franske nationalstatistik, l’Insee, opererer i forbindelse med byer med begrebet ”aire d’attraction”, et beskæftigelses- og befolkningsområde, der defineres som de kommuner rundt om byen, hvor mindst 15% af de erhvervsaktive indbyggere arbejder i byen, og hvor byen altså har stor indflydelse. Definitionen svarer til Eurostats og OECD’s ”cities” og ”aires urbaines fonctionelles”. Når vi her i artiklen henviser til tal for befolkningsvækst i hvad vi kalder ”Toulouseområdet”, er det tal for Toulouses aire d’attraction.
På hjemmesiden www.lafrance.nu kan du også finde eller genfinde en tidligere artikel vi har bragt om Toulouse, hvor vi ser på byen i et historisk perspektiv.
HELEN JOHANNSEN FRA DANMARK:
”Jeg vil klart anbefale folk at flytte herned”
I den lille by Saint-Lys en god halv times kørsel uden for Toulouse bor danske Helen Johannsen sammen med sin franske mand Cédric og deres tre børn. Hendes forældre er på besøg fra Sønderjylland, da jeg kigger forbi en forårsdag i april, hvor temperaturen har rundet de 23 grader og tulipanerne allerede står højt i haven.
”Det er utrolig varieret, hvad man kan komme ud og se i en radius af to timer med udgangspunkt i Toulouse,” fortæller hun med smittende begejstring. ”Man kan tage til Albi og se flotte monumenter og haver. Man kan tage til Middelhavet. Carcassonne er også utrolig imponerende. Man kan tage til Pyrenæerne og vandre – det kan gøres på en dag med madpakker. Vi kan også godt lide at tage ind til Toulouse og gå rundt. Den er ikke så turistpræget, og der er mange kulturelle oplevelser.”
De mange muligheder i fritiden er en af grundene til, at Helen og familien er faldet godt til her lidt sydvest for Toulouse, hvor de har boet de sidste tre og et halvt år. Tidligere boede de i Revel på den anden side af byen, i området der hedder le Lauragais – et område som Helen beskriver som utrolig smukt, og som har tilnavnet ”La petite Toscane française” – det franske mini-Toscana. I mellemtiden har de været omkring Bourges syd for Paris. Cédrics arbejde i den franske hærs faldskærmsafdeling har ført dem lidt rundt i landet, men hans speciale har hæren baseret i Toulouse, så derfor er de nu tilbage.
”Jeg elsker foråret og efteråret, som kan vare til midt i november. Sommeren er alt for varm, der tager vi tit til Danmark, når alle danskerne tager den anden vej,” beretter Helen, som er glad for de danske kyster.
”Den ugenerthed, man kan have ved vandet i Danmark, har vi slet ikke hernede. Alle de mennesker ved kysten hernede har jeg det lidt svært med.”
HELENS FORBINDELSE TIL det franske går helt tilbage til et au pair-ophold i Nantes efter gymnasiet. Derefter tog hun et år mere til Frankrig, og denne gang faldt valget på Toulouse. Det blev til fire år på universitetet i Toulouse, foruden et år for først at læse sit franske niveau op.
”Der er mange, der dumper ud af universitetet. Som dansker er man vant til frihed fra skolen, mens de franske studerende har været vant til at blive kontrolleret, så de har svært ved at håndtere friheden på universitetet,” fortæller Helen.
Den stramme styring i skolerne oplever hendes børn på egen krop. ”Hvis min søn pjækker fra en time i gymnasiet, får jeg en sms fem minutter efter,” griner hun.
Børnenes skoledage er meget lange. Lige fra de er tre år, når de starter i skole, er det fra kl. 8.30-16.30, men med to timers middagspause, hvor de spiser på skift i kantinen. ”Der er altid tre retter, og det er altid sundt og lavet med ernæringseksperter, så man over en uge får lidt af hvad man skal have. Menuen lægger de ud på skoleportalen.”
Derhjemme spiser familien dansk – forstået på den måde, at Helen ikke laver varm mad to gange om dagen, sådan som mange franske familier stadig gør det.
”Vi får altid en salat til frokost med baguette og lidt charcuteri. Og så varm aftensmad, som er en blanding af dansk og fransk. Jeg har lært noget om fransk gastronomi fra en veninde, der har plantet egetræer med poder til trøfler. Hun laver mad med trøfler, safran, foie gras.”
Helens eget arbejdsliv har været varieret. I Bourges var hun projektleder i et mejeri, der solgte crème brûlée og fine franske oste til eksport under private label bl.a. til Men i Danmark.
I dag arbejder hun i det franske firma Imerys, der sælger specialløsninger til mineralindustrien, og som supporterer mange steder i udlandet og derfor beskæftiger mange udlændinge. Her arbejder Helen med danske og skandinaviske kunder.
Flyproducenten Airbus trækker også mange udlændinge til området fra hele Europa, især Tyskland.
”Næsten hver anden nabo arbejder hos Airbus eller en underleverandør. Der er oplagte muligheder for en ingeniør der gerne vil ud og arbejde. Mange i Airbus taler slet ikke fransk – engelsk er førstesproget,” fortæller Helen.
De mange udlændinge betyder også, at der findes en del internationale skoler i Toulouse.
EN MEGET VIGTIG DIMENSION af at bosætte sig i udlandet er muligheden for at få venner. Det har Helen gode erfaringer med.
”Vi har mødt en masse nye mennesker efter vi kom tilbage til Toulouse-området. Vi har været her på vestsiden i tre et halvt år, og det går rigtig fint,” siger Helen.
Mange af vennerne er kommet via arbejde og børn, og en del er udlændinge, men hun har også franske veninder. ”Som studerende var det svært at blive venner med de franske piger. Der var meget sammenligning, og ’hun har lyst hår’. Men den konkurrence er man kommet over i min alder,” griner hun.
Mentaliteten er en anden i syden, end da de boede i Bourges længere nordpå. ”I Bourges var det færre mennesker, man kom tæt på, men så er man også med til barnedåb og det hele. I Toulouse er det mere party-venner end nære hjertevenner, man får. Det er en anden mentalitet. Jo længere sydpå du kommer, jo mere slår den igennem. Man lærer mange at kende på hej-niveau,” lyder det.
Til gengæld er der også mere gang i den, når der er sammenkomster og fest. ”Derhjemme i Danmark kan man godt sidde til familiefester og snakke stille og roligt. Man behøver ikke åbne fire flasker vin. Hernede bliver det altid lidt vildere og sjovere,” fortæller Helen. ”Min mand er meget udadvendt, og vil gerne deltage og være med. Han kan godt blive frustreret når vi har besøg fra Danmark og taler dansk.” Når regnskabet skal gøres op, er Helen ikke i tvivl om, at hun klart vil anbefale andre at flytte til Toulouse-området. ”Der er langt flere ting på positivsiden end på negativsiden,” siger hun.
Helens tip til oplevelser:
- Gåtur langs Canal du Midi.
- En tur langs Garonne er meget smuk. Bl.a. Quai Dorade.
- Toulouse midtby er smuk og hyggelig.
- Néouvielle er et beskyttet bjergområde omkring to timer fra Toulouse, hvor der er flere bjergsøer. Man kan køre hele vejen derop og parkere i 2000 meters højde. Det er noget af det smukkeste, hun ved. Der er kun åbent om sommeren, ellers er der sne og vejen er lukket.
- Pyrenæerne er generelt undervurderede
LAURENT COUR FRA PARIS:
”Det var svært i starten”
Det tager tid at finde sig til rette et nyt sted. Sådan kan man sammenfatte de erfaringer, som pariseren Laurent Cour har gjort sig, efter at han sammen med sin hustru flyttede til Toulouse i 2011. Han er i dag 48 år og arbejder som ingeniør i departementsadministrationen med fokus på energioptimering inden for byggeri. Hvad fik parret til at rykke sydover?
”Jeg kunne virkelig godt lide Paris, men – det er Paris. Man går i byen og på restaurant, og det gør, at det økonomiske var svært. Når alle er ude at more sig, og du ikke er, og man ikke laver andet end at arbejde, så havde jeg ikke følelsen af rigtig at få det ud af byen, som jeg burde,” fortæller Laurent Cour da vi møder ham i hans lejlighed i det centrale Toulouse.
”Der er også meget transporttid, og det var ret trættende. Vi havde lyst til forandring, og da jeg havde rejst meget tidligere, var det mig, der skubbede på.”
PARRET BESLUTTEDE SIG for at søge arbejde i provinsen eller i udlandet, og når den første fandt et arbejde, skulle den anden følge med. De søgte i Nantes, Bordeaux, Marseille og Toulouse, men der var flere ting der trak ved Toulouse.
”Min hustru havde nogle venner her, som hun havde mødt på ferie – folk der stammede fra Toulouse. Og jeg var glad for at vandre i bjergene, hvilket tager 6-7 timer i bil at komme til, hvis man bor i Paris.”
I 2011 fik Laurent arbejde i Toulouse, og flyttede ned i en delt lejlighed i september. ”Efteråret var mildt, folk var imødekommende, livet var skønt, alt var åbent og tiltalende. Så fandt jeg en lejlighed i Saint-Sernin overfor Basilikaen, hvor jeg havde ti minutter til fods på arbejde. Det gjorde meget for min tilværelse,” fortæller han.
Med Laurent vel installeret i Toulouse sagde hustruen sit arbejde i Paris op, og flyttede også ned. ”Vi troede det ville være let for hende at finde arbejde i Toulouse, men det viste sig at være meget svært. Hun arbejder med mediejura, men mødte en usynlig mur fordi vi manglede netværk. Vi blev klar over, at vi ikke fik nys om ledige stillinger uden de rette kontakter.”
Modløsheden satte ind, og parret overvejede at vende tilbage til Paris. Men så, efter omkring et års arbejdsløshed, lykkedes det via en ven hos Airbus at komme til samtaler og finde en ansættelse. ”Så kunne vi trække vejret igen,” fortæller Laurent.
DER ER LØBET EN DEL VAND i Garonnefloden siden da, og når Laurent i dag gør status, er folks åbenhed stadig en af de ting, han fremhæver. Men kulturen er en anden end i Paris.
”Toulouse er en Rugby-by, der er en accent, og det er et stolt folkefærd med mange kulinariske specialiteter. Men det er vanskeligt at opbygge en vennekreds. Man bliver ikke nødvendigvis inviteret til middag – heller ikke i dag,” beretter han. ”Men jeg har kolleger som jeg kommer godt ud af det med, og vi har fundet en balance i det.”
Tanken om at vende tilbage til Paris eller prøve at bo i udlandet igen dukker af og til op, og Laurent ser både fordele og ulemper ved livet i Toulouse.
”Klimaet er rigtig dejligt, men det er ikke altid godt vejr. Der er meget pollen i luften om foråret, og når sydøst-vinden, Vent d’Autan, blæser er der støv overalt, og den kan være varm og fugtig, nogle gange i 3-6-9 dage i træk. Det er meget ubehageligt. Sommeren kan have hedebølger, og her er ikke mange parker og træer. Det er problematisk.”
”Når det er sagt, så har byen meget charme og mange skønne kvarterer. Der er et livligt studenterliv, hvilket er godt, men det betyder også støj og snavs.” ”Men omgivelserne er meget smukke. Der er mange smukke landsbyer inden for få timer, og der er Pyrenæerne, hvor man kan vandre,” siger Laurent. ”Og endelig er der gastronomien. Man spiser godt, og det er ikke særlig dyrt. Det sætter vi meget pris på.”
Laurents tip til oplevelser:
- Lot et Garonne og Tarn er meget smukt
- Landsbyerne Saint Bertrand, Albi, Corde-sur-Ciel ligger alle 1-2 timer fra Toulouse i bil
- Vandreture i Pyrenæerne
- Departementerne L’Ariège og Gers
Laurents favorit-restauranter:
- Le Genty Magre
- Le Rocher de la Vierge
- Officina Gusto
- Chéri Chéri
- Chez Emile
NATASJA FRA BELGIEN OG DANIL FRA CANADA:
”Vi elsker udelivet på cafeer og restauranter”
Canadieren Danil Hiridjee havde sat en uge af til jobinterviews i Toulouse. Han havde indlogeret sig hos en lokal veninde, og om lørdagen havde hun arrangeret en rundtur i regionen. ”To timers køretur, så var vi oppe i Pyrenæerne og gå med snesko. Vi kom tilbage til Toulouse kl. 17. Det var i slutningen af marts, solen skinnede, alle sad ude på caféerne til apéro. På én dag! Det er alligevel ikke værst, tænkte jeg.”
Nu sidder han igen en forårsdag på en café, denne gang med kæresten, belgiske Natasja Devos, ved sin side, og la France’s udsendte overfor med mikrofonen tændt.
”Når det er flot vejr, og det er det ofte, så er alle udenfor. En af de ting, der har chokeret mig, er at folk stopper op i bil, når de møder en de kender, bare for at snakke, og alle venter så i kø bagved uden at dytte. Og i metroen: I Paris løber folk, når de hører at metroen kommer. Her venter de bare og tager den næste,” siger han.
Vidnesbyrd om de kulturelle forskelle mellem Paris, hvor Natasja og Danil mødte hinanden på en bar, og Toulouse, hvor parret nu har boet i 11 år. For meget arbejde og ikke nok ferie fik parret til at tage hovedstadstilværelsen op til genovervejelse, og det første først til et halvt år i Canada tæt på Danils familie, men Europa blev ved at trække den anden vej.
”For maden. For kulturen. For gastronomien,” som de forklarer, og man tror det, når Danil fortæller, at han næsten føler sig mere fransk end canadisk. ”Det som behager os i Toulouse er, at der er fortovscaféer overalt. Man spiser ude.”
DA FØRST EUROPA VAR valgt til, tog Natasja og Danil en rundtur i Frankrig for at få afklaret, om det var dér, de ville bo. De besøgte Montpellier, Cahors, Perpignan og noget af Côte d’Azur.
”Vi tog hurtigt valget mellem sydvest og sydøst. Mentaliteten er en anden. Côte d’Azur handler om penge, om at vise sig frem. Her er der mere afslappet,” er deres vurdering.
”Den økonomiske side af sagen var også vigtig. Det er meget billigere her, og livskvaliteten er højere. Toulouse er en stor by, men regionen er en af de vigtigste landbrugsregioner, og lige uden for byen er man på landet. Det betyder noget for, hvordan folk er. Ukomplicerede. – Man kan godt lide de gode ting, men uden at det er forstilt.”
Parret endte med at vælge mellem Toulouse og Montpellier. ”Det var lettere at finde arbejde i Toulouse. Der er meget IT. I Montpellier er der meget inden for medico-branchen, men alt i alt er der flere job i Toulouse, som også er større.” Danil er ingeniør og arbejder i dag som IT-projektleder for en underleverandør til Airbus, mens Natasja er selvstændig oversætter.
NÅR DET KOMMER TIL venskaber, føler Natasja og Danil sig godt integreret. ”Det har vi fundet via vores arbejde og fritidsaktiviteter. Vi spiller begge ishockey,” fortæller Danil. For Natasjas vedkommende er mange venskaber også opstået via det medarbejderejede kooperativ, hun arbejder fra.
”Alle som flytter til udefra, om det er fra en anden by eller et andet land, har det samme problem med at møde folk. Men vi har ikke fundet det svært. Vi har mange venner, der ikke er fra Toulouse, men omkring en tredjedel af vores venner er lokale.”
Parret har også benyttet forskellige netværk flittigt, både af professionel og privat karakter. ”Alt foregår via netværk. Når man møder folk, spørges der hvordan man kender hinanden – via hvem.” Alt sammen en del af den særegne Toulousekultur, som Natasja giver sit bud på oprindelsen af.
”Det har været en republik for sig. Det var økonomisk centrum pga. pastellen (læs om pastellen i La France nr. 4/2003 – artiklen genfindes på vores website, red.), og de har en anden identitet end resten af Frankrig,” siger hun. Måske af samme årsag bliver venskaberne ikke altid tætte. ”Man siger om folk fra Toulouse, at man bliver mødt med åbne arme, men armene lukker sig aldrig rigtigt omkring én.”
SELV OM NATASJA OG DANIL er meget begejstrede for at leve og bo i Toulouse, er de ikke blinde for dens negative sider. ”Den er provinsiel, og der er meget lilleby mentalitet. Selv med Airbus og de relativt mange udlændinge, der bor her. Cykelstierne er ikke udviklet nok og er tit i dårlig stand. Mange tager bilen, og man sidder tit i trafikprop. Bystyret gør for lidt ved det, og det samme gælder klimaet og kulturen. Der er mange initiativer, men rådhuset støtter det ikke, og mange ting lukkes fordi naboerne generes,” lyder det.
Og vejret er måske ved nærmere eftertanke ikke altid det bedste. ”I april er det tit dårligt vejr, og om vinteren kan det være koldt og regne. Sommeren kan være meget varm. Det er blevet værre i de 11 år, vi har været her, og bystyret gør ikke meget for at hjælpe på situationen. De bygger mere glas og beton, så der opstår varmesiloer. Der er mindst to uger om året hvor det er meget ubehageligt,” lyder afskedssalutten fra Natasja og Danil.
