Hvor skal man bo, når man er i Paris? Vi har testet tre firestjernede hoteller forskellige steder i byen, som alle tilfredsstillede vores rimelige krav. Men på hver sin måde.
Af Jesper H. Andersen
Det vrimler med hoteller i Paris. Så mange er der, at jeg med tiden har opdaget, at det ikke giver mening at booke i god tid. Tværtimod kan man med fordel booke få dage før, for der er altid hoteller med ledige værelser, som de er bange for ikke at få udlejet, og som derfor udbydes med klækkelige rabatter i dagene før. Det gælder på de store bookingsites som f.eks. Hotels.com og Booking.com, eller mere systematisk på en app som Hotel Tonight, hvor rabatten er selve belønningen for en booking. Der findes sikkert flere af samme skuffe. Man kan let teste det selv ved at prøve at gå ind og søge på hoteller til i morgen – jeg har endnu ikke søgt på et tidspunkt, hvor man ikke kunne finde tilbud med mindst 30 pct. rabat.
En rabat kan man så stikke i lommen som en besparelse, men man kan også få sig lidt mere luksus for de samme penge. For guderne skal vide, at intet kan være mere trist end turistklassehoteller med deres billige og nogle gange defekte indretning, elendige industrimorgenmad, larmende airconditionanlæg og vandafvisende håndklæder.
Derfor har vi nu flottet os og testet tre firestjernede hoteller – det var ingen ubehagelig opgave –hvoraf to blev bestilt med gode rabatter ca. to dage før ankomst. Vi boede i det 9., 2., og 5. arrondissement, og trækker man en streg mellem de tre hoteller rammer man nogenlunde en akse, som mange besøgende bevæger sig på eller i nærheden af. Så går der vel også en ortogonal turistakse fra Eiffeltårnet over Triumfbuen til Bastille, men den tager vi en anden gang.
Le Cardinal (9. arr.)
Vi begynder i det 9. arrondissement, hvor jeg har indlogeret mig fire nætter på Le Cardinal, der ligger diskret i en lukket sidegade til Rue Clichy. Via Hotels.com til en gennemsnitspris (for priserne varierer åbenbart fra nat til nat) på kr. 1.469 pr. nat for et lille dobbeltværelse. Det synes jeg faktisk er billigt for et firestjernet hotel. Søger man på hotellets egen website, ses både højere og lavere værelsespriser, afhængig af datoer.
Hotellet er forholdsvis let at komme til fra Charles de Gaulle-lufthavnen, hvor man står af på Gare du Nord og tager metroen fra La Chapelle bag Gare du Nord (man kan gå igennem banegården og komme op foran stationen) til Place de Clichy. Herefter ligger hotellet 5 minutters gang væk. Ud over Place de Clichy-metrostoppet ligger Gare Saint Lazare omkring 10-15 minutters gang fra hotellet. Den mest direkte måde at komme ind til bymidten, er dog med bus.
Vi befinder os på kanten af det sydlige Pigalle, også kendt som South Pigalle (SoPi), som er blandt de mest eftertragtede kvarterer i Paris, og som centrerer sig omring Rue des Martyrs en 10-15 minutters gang fra hotellet. Der er dog også udmærkede spisesteder helt tæt på. Få minutters gang derfra er der ligeledes hyggelige pladser med caféer, som f.eks. Square Hector Belioz eller pladsen hvor Rue Mansart møder Rue Pierre Fontaine. Rue Clichy og Rue Pierre Fontaine, som bliver til Rue Notre Dame de Lorette, er hyggelige. Montmartre ligger lige ovenfor, 10 minutters gang væk. Man kan også gå ind til centrum, men der er noget længere.
Selve hotellet er nyrenoveret i 2025 i moderne stil med fokus på en palette af naturfarver og egetræ, og med inspiration fra Frankrigs regioner – et koncept designet af arkitekterne Arnaud Basselier og Laure Zucconi. Der er brugt naturmaling, og sæben på værelset er fra en leverandør af veganske produkter. Belysningen er behagelig, og der dufter godt. De mange detaljer, der er tænkt på, gør det til meget behagelige, ja nærmest zen-agtige, omgivelser at opholde sig i. Alting fremstår meget velholdt – der er ikke en finger at sætte.
Stemningen er hyggelig og familiær, hjulpet godt på vej af et venligt og servicemindet personale. Lobbyen har pæne og velindrettede arealer med sofaniche, lille gård og kafferum, hvor man også kan sidde og arbejde. Man kan når som helst på dagen brygge sig en kop gratis kaffe på en espressomaskine – en fin service!
Værelset vi fik for de kr. 1.469 var småt, men pænt og velfungerende.
Morgenmadslokalet er uden vinduer, men det gør faktisk ikke noget. Det er hyggeligt belyst og indrettet, og morgenmadspersonalet er søde og smilende. Kvaliteten på buffeten var ganske udmærket, med friske kvalitetsprodukter.
Hotellet tilbyder også wellness og fitness med bl.a. motionsrum, sauna og massage.
Den samlede vurdering er, at Le Cardinal er et rigtig fint og pænt hotel i et hyggeligt og roligt kvarter, tæt på Montmartre, og væk fra mylderet i centrum af Paris.
Le Grand Coeur Latin (5. arr.)
Nu springer vi tværs over byen til det 5. arrondissement, næsten på kanten af det 6., hvor det relativt nyåbnede Le Grand Coeur Latin ligger, ligeledes på en stille sidevej, dennegang til Boulevard Saint-Michel. Her er vi oppe på en gennemsnitspris pr. nat på kr. 2.606 i Kr. Himmelfarts-ferien hvilket jeg er næsten sikker på var med 50 pct. rabat på Hotels.com – det genfinder jeg desværre ikke, men nye søgninger bekræfter, at de har høje listepriser på omkring det dobbelte, og søgningen bekræfter også, at de er glade for at give høje rabatter – rabatten på omkring 50 pct. genfindes nemlig. Søger man ofte på hotelpriser i Paris, som undertegnede gør, virker der til at være nogle hoteller, der konsekvent kører denne ret gennemskuelige prisstrategi. Lad os nøjes med at konstatere, at den stærkt rabatterede pris virker noget mere i overensstemmelse med hotellets kvaliteter end listeprisen.
Når det er sagt, så er Le Grand Coeur Latin slet ikke noget dårligt hotel. Hvad placeringen angår, er vi få minutters gang fra Luxembourg-RER-stationen med direkte forbindelse til CDG-lufthavnen, og det er nu meget rart, at det er let at komme til at fra sit hotel. Hvad metro angår, er hotellet dårligere serviceret – metrostationerne Odéon og Cluny-La Sorbonne ligger hver omkring 10 minutters gang væk.
Luxembourg-haven ligger ligeledes få skridt fra hotellet. Det samme gør den hyggelige Place de la Sorbonne. Panthéon er få minutters gang væk, og bag den kan man fortsætte videre til den hyggelige (turistfælde) Rue Mouffetard. Det i øvrigt fine og kuperede 5. arrondissement rummer også bl.a. Sorbonne-universitetet, Jardin des Plantes og Place de l’Estrapade, der er kendt fra Netflix-serien Emily in Paris (det er vist også hvad man kan sige om den). Desuden en række større og seværdige museer. På den anden side af Blvd. Saint-Michel bevæger man sig ind i det 6. arrondissement, og ned ad bakke mod Seinen ryger man uvægerligt ind i noget barliv. Latinerkvarteret støder man på i samme retning.
Le Grand Coeur Latin er moderne indrettet af interiørdesigner Marie Paule Clout og arkitekten Vincent Bastie i en større renovering og opgradering fra 2024, hvor det fik en stjerne mere og skiftede navn fra Hôtel Excelsior Latin. Det udmærker sig ved ret rumlige og lyse arealer i stueetagen. Morgenmadsrestauranten er stor og lys, med store vinduespartier, og der er en lille gård til når vejret tillader det. Der er også en hyggelig bar, skønt ikke særlig velbesøgt. Det leder altsammen tankerne hen på hvad jeg vil kalde ’et rigtigt hotel’, som er noget med en stor lobby og forskellige steder at sætte sig og få en drink eller lidt at spise.
Den anden af hotellets store kvaliteter, der rigeligt berettiger den højere pris i fh.t. Le Cardinal, er spa’en: Hotellet har en for klassen overraskende stor og virkelig fin pool i kælderen, som er let tilgængelig via elevator fra alle etager. Der er badekåber og klipklapper på værelset. Pool-vandet er 30 grader og der er hyggelige siddealkover samt liggestole. Der er også en hammam, og man kan få diverse spa-behandlinger, som vi ikke afprøvede. Til en Pariser-tur på lidt køligere årstider er det en himmelsk ting at kunne komme hjem efter en kølig spadseretur og blive varmet godt igennem. Det hæver simpelthen dette hotel adskillige point op ad skalaen.
I den anden retning trækker så desværre morgenmaden. Udvalg og kvalitet på morgenmadsbuffeten til €20 er ikke prangende for prisklassen, hverken listeprisen eller den rabatterede, og afrydning af borde og opfyldning på buffeten virker lettere kaotisk. Morgenmadspersonalet er ikke særligt nærværende, og det gik lidt igen – hotelpersonalet var venligt, men måske også en lille smule mekaniske og upersonlige. De virker ikke til at være oplært til en opmærksomhedsstandard, der matcher et hotel i den prisklasse, hvor de gerne vil lege med.
Men det formår nu ikke at ødelægge billedet af et udmærket mellemklassehotel, der på andre punkter bokser over sin vægtklasse og som ligger rigtig godt placeret, tæt på både 5. og 6. arrondissements herligheder, og dog lidt tilbagetrukket fra det hele.
Hôtel du Sentier (2. arr.)
Nu skal vi til 2. arrondissement, hvor det smukke Hôtel du Sentier befinder sig i kvarteret af samme navn. Hvor jeg ville vælge Le Grand Coeur Latin til en efterårstur, ville jeg vælge Hôtel du Sentier til en sommertur, fordi: Hotellet ligger ud til en lille trekantet plads med lygtetræer, Place du Caire, hvor hotellets bistro har borde og serverer mad og drikke. Det er et lille gemt smørhul, næsten en hemmelighed, som også de lokale har opdaget og benytter sig af. Der er fyldte borde til både frokost og aften.
Det 2. arrondissement er kompakt og tætbygget. Lidt trukket væk fra alle turisterne i det 1. og en lille smule anonymt i betrækket. Der er ikke de store seværdigheder, måske lige bortset fra nationalbibliotekets smukke sal, nogle teatre og en berømt biograf, men netop derfor er det også meget lokalt. Herfra har man let adgang til bymidten, ned igennem den livlige gågade Rue Montorgeuil, men man kan også bevæge sig østover til Rue de Bretagne og Enfants Rouges eller vestpå til den gamle opera og Galeries Lafayettes kæmpevarehuse. Derfra kan turen gå videre op i det 9. arrondissement og til Montmartre. En på mange måder ideel placering næsten midt i det hele.
Châtelet-Les Halles er ca. 10-15 minutters gang væk. Det er ikke den letteste station at finde hverken ud af eller ind i, men herfra er der direkte forbindelse til CDG-lufthavnen. Metrolinier 3, 4, 8 og 9 findes inden for få minutter gang, tættest er metrostationen Sentier.
Hotellet er lidt spøjst i sin konstitution, al den stund at en passage løber nærmest igennem det. Receptionen findes på den ene side, værelser og restaurant på den anden. Om natten lukkes passagen, og man må ind via receptionen, der er bemandet hele døgnet.
Hôtel du Sentier har to kæmpestore styrker. Den ene har vi allerede strejfet: Restauranten, der har borde både inde og ude – i hvert fald om sommeren – og som har et lille men gedigent spisekort med frisk, hjemmelavet og økologisk mad. De samme retter går igen til frokost og aften, men suppleres af en lille dagsmenu med et par ekstra retter. Det er glimrende uformel bistromad af høj kvalitet. Det samme gør sig gældende med morgenmaden, hvor man krydser sine inderste længsler af på et lille kort, og så serveres maden frisklavet. Her er ingen buffet, og på den måde hæver Hôtel du Sentier sig over de øvrige steder. Kvaliteten af bagværket, æg, bacon, ja – det hele – var simpelthen friskere og bedre. Det er rigtig mad, der ikke bare handler om at fodre nogle turister billigst muligt. De har i det hele taget hjertet med i foretagendet, og det kan mærkes. I øvrigt kan man få sin morgenmad når som helst på dagen, mellem kl. 7 og 22.30… ikke dumt, hvis man skal ud og smage lidt på nattelivet.
Hotellets anden store styrke er en meget gennemført sans for tidløst design og kompromisløs kvalitet i indretningen. Noget der er opstået i samarbejde mellem de stilbevidste ejere, restauratørparret Charlotte og Samuel Castro, der går mere op i kvalitetsmaterialer end i pynt, arkitekten Vincent Bastie (ham igen!), samt designeren Alizée Freudenthal. Det er stilfuldt og der er styr på detaljerne. F.eks. er det første gang jeg så et badeværelsesspejl med et opvarmet felt som ikke dugger til når man går i bad. Dælme smart. De funky lyskontakter i sort porcelæn lægger man også mærke til, lige som de smukke farvede fliser og marmoren på badeværelset.
De to ejere bor selv lige i nærheden, og tænker mere på stedet som et lille familiepensionat end som det boutique hotel, det jo faktisk er. Det giver en sjæl, som de to øvrige investordrevne hoteller ikke har, deres kvaliteter ufortalt. Personalet er forholdsvis unge mennesker, og de har alle relationer til familien. Ligesom indretningen anlægger de en mere funky stil end de to øvrige hoteller: iført næsten demonstrativt afslappede arbejdsjakker i groft kanvas, og i mødet med gæsten afslappede og familiære – mere end fine og korrekte. Resultatet er, at man har det lidt som om man er med i et afsnit af Friends, bare på fransk. Her er ingen forlorne tandpastasmil – de er bare sig selv.
Det blev kun til en enkelt nat på Hôtel du Sentier, men restauranten er besøgt ad flere omgange og både til morgen, middag og aften. Kvistværelset beløb sig til kr. 2.900 uden morgenmad med en lille rabat på hotellets eget website, booket et par dage før. Meget billigere finder man det nok ikke – snarere dyrere. Men skal man opleve det ægte nutidige Paris, så bliver det ikke meget hyggeligere end her.
…
La FRANCE har betalt for alle hotelophold og restaurantbesøg til denne artikel og har ingen affiliation med de omtalte hoteller.
