Et beskedent skilt peger op ad en grusvej til vingården Ecurie Font de Clarette i udkanten af landsbyen Arpaillargues ved Uzès. Mellem frugttræer og bag en urtehave finder vi en gård i de karakteristiske franske kalksten, med lukkede skodder som man altid har i sommervarmen på landet.
En moderne hestevogn til turkørsel i skinnende lak med bremselygter og afvisningsblink er det første, vi ser, da vi kører ind til vingården Clarette de Font. I samme øjeblik kommer en veltrænet mand rundt om hjørnet ved stalden. Han trækker en gigantisk hest efter sig. En skimmel af ufattelige dimensioner. Den er højere over ryggen end os, med en hovedhøjde langt over to meter og en bredde over bringen så stor, at ingen normal hoveddør ville være bred nok til at slippe den igennem.
“Lige et øjeblik,” siger manden. “Jeg skal lige bade hesten, så kommer jeg tilbage.” Vi sætter os og puster ud på et par stole i skyggen af en alisier – akselbærrøn – og kigger på, at manden bader det kolossale dyr med en vandslange. Derefter trækker han vandet af med et instrument, der ligner en tamburin uden trommeskin.
Med rolige, lange tag, fra dyrets hals, så over ryggen og til sidst de enorme bagben. 10 minutter senere har han sat sig i den tredje stol og ser nysgerrigt på os. Han hedder Emmanuel Pédeneau, er 54 år, og er kendt for at lave den herlige hedvin, cartagène. Druerne kommer fra hans vinmark, som han bearbejder med sin hest. “Allerede som seksårig blev jeg meget optaget af heste, da min far købte en pony til mig og mine søskende. Da jeg var 16 år, fik jeg min egen hoppe, som jeg havde til jeg blev 20 år. Og så begyndte jeg at drømme om at få mit eget sted til mine dyr,” fortæller han om vejen til vindyrkning med hestekraft.
EMMANUEL PÉDENEAU blev imidlertid uddannet i trykkeribranchen og begyndte senere at arrangere jazzkoncerter. Han mødte sin kone, fik børn, og sammen købte de vingården. I nogle år levede han af at dressere og tilkøre heste og begyndte samtidig at køre ture med turister i hestevogn.
“Da vi i 2013 købte vinmarken her på en halv hektar, var det først idéen blot at tage vinplanterne op og bygge en hestefold. Men ret hurtigt fandt vi på et projekt med at bevare vinen og forsøge at lave cartagène, som min kones bedstefar også havde lavet. Så tog vi en beslutning om at omlægge produktionen til 100% økologisk og pløje jorden med hestekraft.”
Cartagène er ikke en gæret vin. Det er saft af eventuelt grenachedruen, som efter bearbejdningen hældes direkte i alkohol. Det slår gærcellerne ihjel med det samme. Det første år fik Pédeneau 280 liter ud, og år efter år steg produktionen, som i dag er på 2000 liter – eller “vingt hectos”, som det hedder på vinfransk.
“Vores idé fra starten var ikke at producere store mængder, men kun mindre kvanti og så forøge lidt efter lidt for at holde et højt kvalitetsniveau. I 2018 fik vi AB-godkendelsen Agriculture Biologique. Jeg sælger selv vinen på økomarkederne i Uzès og i Barjac, og derudover kan den købes i nogle vinforretninger.”
Emmanuel Pédeneau er manden, der gør det hele selv: Han dyrker vinplanterne, han plukker druerne, og han står for presning og aftapning af vinen på flasker. Han peger på flaskens etiket, som viser et billede af hans hest og ham selv bag ploven i vinmarken og påpeger, at den har været vigtig i markedsføringen af vinen, fordi hestearbejde i vinmarkerne i dag er en sjældenhed. Han ser mange fordele i at arbejde med hesten på markerne: heste trykker ikke jorden hård som traktorerne, og man slipper for støj og forurening. Han lægger heller ikke skjul på, at der er en særlig glæde forbundet med at arbejde med hesten i naturen. “Det hænger sammen i en organisk enhed,” forklarer han, mens han med hænderne tegner en bue.
“Jeg er begyndt at sælge produktet længere væk fra lokalområdet her i Sydfrankrig. Der en forretning i Strasbourg, som sælger den, og jeg har netop haft besøg af en belgier, som vil importere den. Men jeg ønsker ikke at øge produktionen, og prisen er den samme; den har jeg ikke sat op,” siger Pédeneau på spørgsmålet om, hvor vidt det har været svært at afsætte et gammelt, men “hemmeligholdt” vinprodukt fra et lokalområde.
CARTAGÈNE SOM VIN er oprindelig et lokalt produkt fra Gard-egnen. Emmanuel Pédeneau fortæller om historien: “Før i tiden lavede hver vinbonde sin egen produktion af cartagène. Han udvalgte sig en af de typiske druer, ofte Grenache, og brugte en stor glasballon, en dame-jeanne, som var pakket ind i halm som beskyttelse. I vinballonens bund var der allerede fyldt alkohol, herefter plukkede bonden et antal drueklaser, som han kom i et kar, hvor han med fødderne knuste druerne for at få saften ud. Saften blev presset og hældt på dame-jeannen, hvorefter det hele blev lagret for at danne de korrekte smagsstoffer. At få cartagène til at smage rigtigt er en kunst; derfor er det et erhverv – en metier. Hvert år drak man cartegène fra det forrige år, og produktionen var kun til eget forbrug, for det var forbudt at sælge den.”
“Når jeg er fremme ved høsten, skal druerne udvælges, så de klaser, der ikke er modne eller beskadiget, sorteres fra. Derefter kører jeg med hesten i marken for at hente kasserne med druer, som hældes i et stort druekar. Her bliver druerne mast i en gammel maskine med et hjul, der driver to cylindre. Til sidst strømmer saften over i et kar, hvor vi presser det sidste med fødderne – og inden saften hældes på alkoholen, filtreres den.”
Den alkohol der anvendes, er en så-kaldt “marc de raisins”, som er et biprodukt fra den egentlige vinproduktion. Når vinen er gæret, filtreres kærner og drueskaller fra og køres til et destilleri, hvor der fremstilles alkohol af dem. Den er skarp i smagen, men helt anvendelig til cartagène.
HESTEN ER OGSÅ et kapitel for sig. Den hedder Urban og er en Percheron fra Normandiet, som er en af de ni franske arbejdshesteracer. De kommer alle fra Nordfrankrig, der er ikke mange arbejdsheste sydpå, hvor det kniber med græsning til dem. Det er simpelthen for varmt.
Emmanuel har ikke nok i sin vinproduktion og sine ture for turister med hestevognene. Han har også taget en uddannelse som hesteterapeut – den såkaldte equithérapie. Hans mangeårige arbejde med heste gjorde, at han på et tidspunkt fik øjnene op for, at man kan noget med heste, som er helt specielt. Det begyndte med, at han under dressurarbejde blev opmærksom på, at problemet ofte var mennesket og ikke hesten, der skulle arbejdes med. Det kunne f. eks være angsten for de store dyr, der var en udfordring.
“Jeg startede en form for hesteterapi, og hurtigt var der flere terapeuter, der begyndte at sende mig mennesker, som havde brug for at opbygge fortrolighed med dyr. Jeg arbejdede med mine heste og æsler men følte efterhånden, at jeg selv havde brug for en formel uddannelse inden for området.
Hesten fungerer som en slags mediator mellem “patienten” og mig som terapeut. Interaktionen kan være at strigle hesten eller omfavne den og måske lægge sig op på hestens ryg. Jeg kan også bede patienten om at tage hestens tøjler, trække den rundt og få den til at gå fra skridt til trav eller til galop. Indimellem beder jeg folk stige op på hesten og arbejder også med vejrtrækningen. Jeg bruger ikke saddel, for det er den fysiske kontakt, der er vigtig. Det kan også handle om at lukke øjnene og frembringe positive tanker, som får folk videre i bearbejdningen af deres problemer.”
Emmanuel Pédeneau arbejder med ret forskellige patienter: folk med angst, med arbejdsrelaterede problemer eller med PTSD. Folk kommer fra den officielle behandlingsside, eller de henvender sig direkte uden om institutionerne.
“Det kan både være grupper og individuel terapi. Jeg har fantastiske resultater, og det er virkelig noget, som jeg vil videreudvikle,” fortæller han.
Derfor holder han bl.a. foredrag for unge mennesker, der er i gang med en havebrugsuddannelse i Uzès. De viser stor interesse for hans erfaringer. For nylig har en ung landbruger droppet sin traktor og anskaffet en arbejdshest.
Da vi siger farvel, ruller endnu en bil op til gården. Det er en mor og hendes datter, der skal til en hesteterapi-seance. Urban stamper lidt med de tunge hove i den stenede jord. Måske har han færten af, at han skal på arbejde.
