Fra blomsterregn og satiriske kæmpefigurer i Nice til duftende citruskunst i Menton udfolder den franske riviera sig som et sanseligt vintereventyr, hvor århundredgamle traditioner, farver, musik og fest smelter sammen i to af Europas mest spektakulære festivaler. Det er et overdådigt skuespil, man lader sig forføre af.
Tekst: Finn Rastén, journalist
I Nice gælder én regel: Nok se – ikke røre. Det er princippet i franske legetøjsbutikker, og det er essensen af et af verdens mest berømte karnevaler. For karnevalet i Nice er ikke en gadefest, hvor man selv tager masken på.
Det er en kæmpemæssig parade for både øjne og ører. Vi står alle afventende hele vejen ned ad avenue Jean-Médecin hen over Place Masséna og nede ved havet på Promenade des Anglais. Snart venter det årlige optog i anledning af karnevalet. Det er en lun lørdag den 14. februar, i det fjerne kan vi høre musik, trommer og klapsalver. Og så begynder det lange optog med de kæmpemæssige, fantasifulde vogne at bevæge sig gennem vores del af byen. De monumentale figurer, kendt for deres politiske og kulturelle satire, vækker både latter og forundring blandt de fremmødte. Årets tema “Vive la Reine” – Leve Dronningen – fortolkes med overdimensionerede masker, kraftige farver og kreative detaljer, der vidner om måneders forberedelse.
Mellem vognene springer festklædte dansere rundt til publikums klapsalver og muntre tilråb. Musikken er alt fra samba over cabaret til moderne franske rytmer. Et af karnevalets højdepunkter er den populære blomsterparade, hvor tusindvis af blomster kastes ud til publikum, der ivrigt forsøger at gribe dem.
Hvert år forvandles den sydfranske riviera-by til en gigantisk scene, hvor parader, optog og blomsterprydede vogne glider forbi som levende kunstværker. Alt er koreograferet ned til mindste detalje af bl.a. byens turistkontor – med næsten militær præcision. Publikum ser til fra tribunerne eller bag afspærringerne, i behørig afstand.
Efter solnedgang skifter karnevalet karakter. Lysinstallationer, rytmiske trommer og energiske dansere skaber en mere intens og festlig atmosfære. Aftenparaderne tiltrækker store menneskemængder og understreger karnevalets betydning som et af Europas mest markante vinterevents. Ifølge arrangørerne er karnevalet i Nice ikke blot en fest, men en vigtig kulturel begivenhed, der hvert år tiltrækker hundredtusindvis af besøgende og spiller en central rolle for byens identitet og turisme.
Historien bag
I 2026 fejrer karnevalet sit 153-års jubilæum, men traditionen er langt ældre end det. Allerede i 1294 skrev greven af Provence, Charles d’Anjou, om ”glade karnevalsdage” i Nice. Dengang var det folket, der styrede festen. Gaderne genlød af dans, latter og provençalske folkedanse, og masker gjorde det muligt at gøre grin med både magthavere og medborgere. Karnevalet var frisættende – i hvert fald en kort stund, hvor alt og alle kunne blive genstand for satire.
Med Belle Époque-tiden ændrede stemningen sig. Det fine publikum fra hele Europa fandt vej til Nice, og karnevalet blev poleret, tæmmet og iscenesat. I 1873 fik festen sin egen komité, professionelle vognbyggere kom til, tribuner blev opført, og karnevalet blev forvandlet til et storslået show. Tre år senere rullede det første blomsteroptog ned ad Promenade des Anglais – en tradition, der i dag er karnevalets mest poetiske indslag.
Blomsteroptoget opstod som et elegant alternativ til en noget grovere skik: tidligere kastede man æg og mel på publikum under paraderne. Det passede dårligt til det mondæne selskab, der nærmest invaderede rivierakysten fra opgangstiderne i midten af 1800-tallet frem til begyndelsen af Første Verdenskrig i 1914. I stedet opstod idéen om at kaste blomster. Hvad der begyndte som en simpel gestus, er i dag blevet en overdådig hyldest til byens blomsterhandlere og håndværkere.
72 timer før hver parade udvælges omkring 3.000 blomster til hver eneste vogn. De bindes sammen til farvestrålende kompositioner, der tilsammen kræver omkring 50.000 blomster og fem tons mimoser pr. optog. Fra vognene kaster festklædte kvinder blomster ud mod publikum – små duftende hilsner, der svæver gennem luften. Om dagen er optoget betagende – når mørket falder på, forvandles det til en magisk forestilling af lys, farver og musik.
Karnevalet breder sig også uden for paraderne. I Jardin Albert 1er, mellem Promenade des Anglais og Place Masséna, dufter luften af varm socca – det lokale kikærtefladbrød, der på stedet bages på enorme pander. Her samles folk til Socca Party, hvor stemningen er mere uformel, og smagen af Nice får lov at tale.
I den tilstødende del af park Paillon henvender Karnevalsbyen 2026 sig især til børn. Hver dag mellem 11 og 18 er det livlige område åbent for alle og gratis med forlystelser samt kreative og sjove workshops. Her kan børnene være med, især hvis de måske kan føle sig lidt udenfor i mængden af mennesker.
Under karnevalet standses sporvognslinjer, veje spærres helt af, og masser af uniformerede betjente er garanter for ro og orden. Med tanker på Bastilledagen 2016, hvor 85 mennesker blev dræbt og over 400 såret, da en terrorist med en tonstung lastbil pløjede sig gennem menneskemængden på Promenade des Anglais, løber byen ingen risici mere.
I dag foregår alle karnevalsoptog inden for et fuldstændigt aflukket og sikret område. Ruten slynger sig rundt om Paillon-promenaden via Place Masséna, Avenue Max Gallo, Promenade des Anglais og Avenue de Verdun. Tribunerne ligger på Place Masséna, mens der også er ståpladser i to zoner omkring byens centrale pladser. Adgang kræver billet – også til ståpladserne, børn under fem år er dog gratis. Sikkerheden er også synlig med kontrol ved alle indgange, hvor tasker åbnes, og publikum visiteres. Jo da, det tager tid, så tag højde for det.
For dem, der foretrækker at nyde festen på afstand, transmitteres de oplyste karnevalsoptog live på www.nicecarnaval.com – og givet også på YouTube. For i Nice er karnevalet først og fremmest noget, man ser – og aldrig helt glemmer.
Fête du Citron i Menton
Nogle kilometer mod øst længere nede ad kysten breder duften af citron sig over byen Menton. Det sker hvert år i februar, hvor solen allerede varmer den mindre by ved grænsen til Italien. I parken Jardins Biovès rejser gigantiske figurer sig – bygget af op til 180 tons citroner og appelsiner, holdt sammen af stål og hundredtusindvis af elastikker. Farverne er næsten overvældende: gul, orange og grøn mod den blå himmel. Et orgie af citrusfrugter møder de besøgende.
Menton siges at være den franske by med det mildeste klima og de fleste solskinstimer. Det milde mikroklima gør den til en af de varmeste og mest solrige destinationer i Frankrig, især om vinteren, og i Menton er det nærmest modsat Nice. For her kan du selv gå rundt i citrusudstillingen og lade dig sanseligt overvælde. Her kan du studere de kæmpemæssige figurer og byggerier, lavet af citroner og appelsiner, og mærke den inciterende citrusduft på nærmeste hold. Ganske gratis endda. Men da byen jo også skal tjene penge, er der langs hovedgaderne opstillet store tilskuertribuner, hvor gæster skal betale entré, hvis de vil have en sidde- eller ståplads for at overvære de flotte processioner, der finder sted i løbet af festivalperioden. Og det bør man unde sig. For det er ganske unikt, når citronoplevelsen ruller gennem byen.
Søndag eftermiddag fyldes gaderne til paraden. Timer før er byen lukket af, tasker kontrolleres, og festvognene står klar. Så lyder meldingen i højttalerne: “Que la fête commence” – lad festen begynde. Musikken starter, konfettien flyver og man inddrages i et sceneri, hvor fantasien får frit løb. Om aftenen ændrer stemningen sig. Lysprojektioner, live-musik og glitrende figurer forvandler haven til et eventyrland. Selv maskotten John Lemon, en citron på to ben, sveder sig gennem selfies og vink til de yngste gæster. De store kunstfærdigt opbyggede vognparader med enorme citrusfigurer, der flankeres af masser af dansere og musikere, går gennem byen. Langs de travle hovedgader viser paraderne deres storslåede show flere gange i løbet af de 14 dage, festivalen varer. Alt er dog fokuseret på citrusfrugterne, og det er ganske unikt i verden.
Paraden 15. februar i år. (foto: Imago / Alamy Stock Photo)
For mentonnaiserne er det mere end en festival. Det er historie. Citronen har været byens livsnerve siden 1400-tallet, og i århundreder var frugten grundlaget for økonomien. I 1700- og 1800-tallet blev citroner herfra sejlet ud i Europa. Først i 1956 forsvandt dyrkningen næsten helt.
Da Fête du Citron blev skabt i 1928, skete det af nød. Belle Époque-turisterne udeblev, og hotellerne manglede gæster. En enkel udstilling af citrusfrugter i haven ved Riviera Palace Hotel blev løsningen – og begyndelsen på en tradition, der siden er vokset.
I 1992 genoplivede bystyret den traditionsrige dyrkning. Tolv år senere fulgte grundlæggelsen af Association pour la Promotion du Citron de Menton, APCM. I 2005, fik Menton-citronen Frankrigs modstykke til den beskyttede geografiske betegnelse (BGB). I dag høstes der årligt op til 200 tons Menton-citroner.
I dag har hver festival sit eget tema og tiltrækker omkring 250.00 gæster fra hele verden. Og har du lyst til at fordybe dig mere i citronens by, så tal f.eks. med det lokale turistkontor om disse muligheder:
- Begynd din morgen med en guidet tur i citronhaverne og nyd derefter en herlig morgenmad tilberedt af bageriet Mitron, der tilhører den trestjernede michelinkok Mauro Colagreco fra restaurant Mirazur i Menton, med et udvalg af lokale specialiteter: citrontærte, fougasse i menton-stil og mange andre lækkerier.
- Tag på en halvdags vandretur med en bjergfører og opdag byens symbolske citrusfrugtplantager. Her ses kontrasten mellem kalkstensklipperne og Middelhavets blå vand i et landskab, hvor vegetationen tilføjer farve og duft. Menton-citronerne vil opleves langs stierne, der forbinder de højtbeliggende landsbyer. Her ses citroner i alle deres former, både i Garavan-distriktet og i den maleriske gamle bydel i Menton.
- Den vidunderlige have ved Palais de Carnolès omgiver den tidligere sommerresidens for fyrsterne af Monaco og rummer Europas største samling af citrusfrugter med 137 forskellige sorter på ét sted. Den en hektar store park rummer bl.a. appelsintræer, pomeranstræer, kumquats, citrontræer og grapefrugttræer. Citrusfrugtsamlingen er godkendt som national samling af “Conservatoire des Collections Végétales Spécialisées” (Konservatoriet for specialiserede plantesamlinger).
Kommer man henimod festivalens slutning, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at mange af frugterne ser lidt trætte ud, selv om de mest kedelige eksemplarer er blevet udskiftet med nye, friske undervejs. Men intet går til spilde, for når festen slutter, får frugterne et nyt liv. De sælges billigt, og i køkkenerne rundt om i Menton koges der marmelade og bages citronkager. Samtidig lever byens egen “Citron de Menton” videre som en kostbar specialitet – dyrket på stejle terrasser og stadig velsignet i katedralen under festivalen. Fête du Citron er mere end en festival. Det er Mentons hukommelse – fortalt i citroner, musik og vinterlys.
Lokale forårsmarkeder i Provence
Foråret er også tid for talrige lokale forårsmarkeder, vinfestivaler, musikarrangementer og små byfester i hele Provence og langs rivieraen – mange uden for de store byer. Mange festivals skifter dato år for år, så det er en god idé at tjekke op på specifikke datoer i den sæson, du vil rejse.
Forårs-festivaler i Sydfrankrig 2026
Februar – Marts
11/2 – 1/3 Karneval, Nice
14/2 – 1/3 Fête du Citron, citronfestival, Menton
28/2 – 1/3 Napoleon-weekend, Golfe-Juan
28/2 –1/3 Fête des Violettes, violfestival, Tourrettes-sur-Loup
Marts
8. – 15. Paris-Nice cykelløb, ikke en fest, men stor sportsbegivenhed).
Hele marts (til ca. 8. juni) – Jean Cocteau-udstilling, Menton
April
10. – 12. Tempelridderfestival med marked, Biot
18. – 19. Fotografisk kulturfestival, Mouans-Sartoux
26. – 27. Jordbærfestival, Carros
19. Halvmarathon, Nice
21. Orange Festival, fejring af citrus og forår, Bar-sur-Loup
Maj
1. – 3. La Rade Classique klassiske både, Villefranche-sur-Mer
12. – 23. Cannes filmfestival
Hver søndag i maj Familiedag ved Cimiez-havnen, Nice
